Kysttyper

I 2004 udpegede Miljøministeriet 99 Nationale Kystlandskaber (NK), der til sammen beskriver den enorme spændvidde i det danske kystlandskab. 5 af disse nationale kystlandskaber findes i Geopark Vestjylland, hvor de også indgår i geoparkens udpegede geosites (se referencer i paranteserne). De fem nationale kystlandskaber er:

1. Lodbjerg – Thyborøn – Bovbjerg, NK nr. 80 (Geosites nr. 1, 29 og 37)
2. Lem Vig, NK nr. 84 (Geosites nr. 7, 13 og 40)
3. Toftum Bjerge, NK nr. 85 (Geosite nr. 6)
4. Odby Klint, NK nr. 86 (Geosite nr. 42)
5. Kås Bredning – Skibsted Fjord, NK nr. 87 (Geosites nr. 32, 36, 41 og 46)

Geopark Vestjylland har i alt 50 km kyst langs Nordsøen og 175 km kyststrækning i Limfjorden. Udover de fem Nationale Kystlandskaber rummer disse i alt 218 km kyst eksempler på næsten samtlige danske kysttyper og rigtig mange fine oplevelser. Kortet her på siden viser en hovedinddeling af de forskellige kyststrækninger efter jordartsforhold.

Kysterne er blandt vore mest foranderlige landskabstyper. Historisk har kysterne i Geopark Vestjylland ændret sig voldsomt. Ser vi tilbage til perioden, da isen under den seneste istid nåede sin maksimale udbredelse for 21-23.000 år siden, var Danmark landfast med Storbritannien og havniveauet var 25 – 50 meter lavere i vores område, end vi kender i dag. Efterfølgende steg havet igen i takt med, at isen smeltede tilbage.  For ca. 6.000 år siden nåede havet sin største udbredelse, og det såkaldte Litorina-hav dækkede store dele af de lavtliggende egne af det nuværende Danmark. Kystskrænterne fra denne periode kan flere steder genfindes i landskabet et stykke fra kysten. Da isen smeltede, begyndte landet, der havde været dækket af isens vægt, samtidigt at hæve sig og mange af de nuværende kyster dukkede op.

Forandringerne fortsætter stadig med tydelige forandringer i kysterne til følge. Ud fra gamle kort fra 1799 kan vi således se, at vestkysten ud for Bovbjerg Fyr er rykket mere end 300 meter tilbage. Man anslår, at kysten i vikingetiden lå mere end 1.000 m længere mod vest. Siden 1875 har man derfor anlagt høfder og fodret med sand langs store dele af Vestkysten, hvilket har formindsket kysterosionen en del men ikke standset den.