Historiske kirker
Foto: Søren Raarup
Kirkerne er nogle af de bygninger, der rummer geologiske spor og mange kulturhistoriske beretninger.
Geoparken rummer i alt 51 såkaldte kvadrestenskirker, der er bygget af sten, der er ført hertil af isen fra de norske fjelde, og derefter hugget til – såkaldte kvadrer.
Da isen forlod landet lå der mange steder såkaldte stenstrøninger, dvs. marker oversået med store og mindre sten.
Der gik ca. 2.000 sten til at bygge en kirke, og disse blev oftest indsamlet lokalt. Blandt geoparkens 48 non-geologiske sites er der beskrevet 6 kirker.