Istransporterede kampesten
Kirkegårdsdiget er opbygget af kampesten, der kan ses som overskuddet fra byggeriet. Der har været rigeligt med kampesten i det omgivende landskab. Der findes her flere kasserede sten, hvor sporene af kløvningsteknikken kan iagttages, og på kirkegården ligger en færdig kvadersten, der afslører, at der er tale om afrundede, istransporterede sten, hvor kun forsiden er planhugget og siderne er tilrettede. Netop de afrundede bagsider af kvaderstenene har bevirket at ydermurene har haft tendens til at bule ud, hvilket har medført, at de fleste kirkers ydermurer gennem tiden er blevet omsat (pillet ned og genopbygget) indtil flere gange. Murværket i de romanske kirker er opbygget som en ca. 1 m tyk ”kassemur”, hvor indersiden er opbygget af mindre, rå kampsten og ydermuren af kvadersten. Mellemrummet er fyldt op med stenbrokker blandet med mørtel.
Oplysningstidens pioner
Jacob Nicolai Wilse (1735 – 1801) var præstesøn i Søndbjerg. Han foretog som barn og ung studier af både naturen og folkelivet på Thyholm. Hans værdifulde iagttagelser fra midten af 1700-tallet findes i et mindre værk fra 1762. Han blev en af oplysningstidens nyvidenskabelige pionerer. Blev præst i Spydeberg i det sydøstlige Norge, hvor han, som en udløber af sit videnskabelige arbejde i Norge, anlagde en have i rokokkostil, der egentlig var en planteskole med egnede nytteplanter for norske bondegårdshaver. Haven blev rekonstrueret i Spydeberg i 2014, og en kopi i mindre skala er anlagt ved Thyholm Egnsmuseum i Søndbjerg. Egnsmuseet er opbygget og drives af lokale frivillige. Museet har etableret en række stiforløb ud fra Søndbjerg med temaer fra Wilses iagttagelser og beskrivelser.