Staby Kirke

N16 Staby Kirke

Foto: Geopark Vestjylland

Romansk kvaderstenskirke, der bl.a. er berømmet for sin apsis med sine to helt enestående firkløverformede vinduer og de seks rundbuede arkader båret af 7 halvsøjler. 

Et andet usædvanligt træk er de mange kvadrer af en mørk rustbrun stenart – ”jernsandsten”  og som flere steder optræder som hele bånd.

Romansk kvadersten

Staby Kirke er stedets sognekirke og ligger i den sydlige ende af landsbyen Staby i Holstebro i Kommunes vestlige ende. Det er en romansk kvaderstenskirke fra omkring 1200-tallet og flere udsmykningsting bl.a. de to stenportrætter i korbuen, et mands og et kvindeportræt, er med til at understrege kirken som en oprindelig stormandskirke. Måske er det portrætter af kirkens stiftere.

Et rigt sogn med flere ejere af kirken

Staby sogn er på 2 verdenshjørner begrænset af store Vestjyske vandområder. Mod nord Nissum Fjord og Felsted Kog. Mod vest af Husby sø. I fjorden og søen har der oprindeligt været et godt fiskeri, og vådområderne betød, at der i sognet har været store engarealer til kvæg- og studeopdræt samt høslet. Det betød at Staby sogn i ældre tid blev anset for at være et af de velstående vestjyske fjordsogne. Staby sogn har tidligere haft ikke mindre end 4 adelige hoved- eller herregårde. Efter mange forskellige ejere lige fra Ribe Bispen, Mariager Kloster, Pallisbjergs skiftende ejere og en Ringkøbing købmand overgik Staby Kirke til selveje i 1918. 

Kirkebygningen

De ældste dele af Staby Kirke er apsis, kor og skib. På et senere tidspunkt blev skibet forlænget og i sengotisk tid dvs. i begyndelsen af 1400-tallet blev kirken igen forlænget med det brede tårn, der står i dag. Kirkens oprindelige døråbninger omtrent overfor hinanden mod nord og syd er begge bevaret, men indgår i de to sidebygninger, våbenhus og kapel, så man ikke ser dem udefra. Tårnet har oprindeligt været højere og haft et spir og fire gavle. Det må have lignet tårnet på nabokirken i Husby. Denne type kirketårn har sin største udbredelse i Vestslesvig. Men i 1719 faldt to af gavlene ned under en storm. Spiret blev ikke genopført og i stedet fik tårnet sit nuværende saddeltag. Med sine 25 meters højde syner det viden om i det flade vestjyske landskab.  

Apsis – visdommens hus

De 7 halvsøjler og de to flotte 4-kløverformede vinduer er uden tvivl bærere af en dyb symbolik, hvis forudsætning er en teologisk tænkning, der udvikler sig i løbet af 1100-tallet. De syv søjler kan formentlig fortolkes ud fra ordene i Biblen – Ordsprogenes Bog 9,1: ”Visdommen har bygget sit hus, har hugget sine syv piller”. Det skal udtrykke, at Kristus ikke blot skal opfattes som Guds Vælde og Magt, men også som Guds Visdom. Talsymbolikken har mange lag. 7 er således sammensat af 3 (Treenigheden) + 4, der er verdens og menneskets symboltal. 4 er symbol for elementerne, for verdenshjørnerne, paradisfloderne, de 4 evangelier og meget andet.

Jernsandsten og mærkelige furer i korvæggen

Den dekorative og udbredte anvendelse i Staby Kirke kan lede tanken hen på nogle af den romanske bygningskunsts hovedværker i Italien. Det er lidt af en gåde hvorfra man har skaffet de mange jernsand-sten. Geologerne kender ikke stenartens hjemsted som bjergart – men det er af flere eksperter bl.a. Museumsinspektør Jens Aarup Jensen, Ringkøbing Museum vurderet, at man ikke har rejst mange Herreder rundt for at finde dem. På korets nordvæg kan man iagttage et mærkeligt fænomen. I et par af jernsandstensskifterne op til en god meter over kirkegårdens terræn, ser man nogle lange furer. Det er ikke forvittringsfurer. De må altså være frembragt af mennesker. Ifølge en lokal tradition lod sognets bønder inden forårsarbejdet deres plovjern velsigne på dette sted ved at kure dem hen over kirkens væg. Man har kendskab til lignende traditioner ved enkelte andre kirker.

Spændende effekter i kirkens indre

Udover de 2 portrætter i korbuen er der i korbuevæggen indsat en stor iøjnefaldende stenkvader med en kronet mandsfigur, hvis hænder holdes tilbedende op. Er det en Kristusfigur eller er det kongen?  Adskillige af kalkmalerierne blev afdækket og trukket frem ved retaureringen i 1989 – især de store billeder på nordvæggen, som dateres til 1545. Bag gravkapellets smedejernsdør fra 1725 med et spejlmonogram for Frans de Linde, herremand på Pallisbjerg, står der fire kister med medlemmer af familien.

Relationer til Geopark Vestjylland

En væsentlig non-geologisk site, der ved sine spændende byggematerialer bl.a. jernsandstenen, stadig kan give geologiske udfordringer