N12 Trans Kirke

En kirke på kanten

Trans Kirke, som er en romansk kvaderstenskirke, ligger helt ud til Vesterhavet, godt 1,5 km syd for Bovbjerg Fyr – 50 meter fra kystklinten. Den har tidligere tjent som sømærke sammen med Ferring og Fjaltring kirker, før Bovbjerg Fyr blev bygget. Kirken er oprindelig bygget midt i sognet og i passende afstand fra kysten, men erosionen på den dynamiske kyst har flyttet kystlinjen faretruende nær. Kyststrækningen fra Ferring til Trans blev sikret med høfder i begyndelsen af 1900-tallet, men det har ikke helt standset kysttilbagetrækningen. Bovbjergklinten rykker pt. ca. 50 cm tilbage årligt, trods supplerende kystsikringsforanstaltninger med sandfodring af strandplanet.

Kirkens indretning

Kirkens tårn er tilføjet i sengotisk tid, og der er ikke våbenhus.  De oprindelige nord- og syddøre er tilmurede, og indgangen er ført gennem tårnrummet fra sydsiden. På nordsiden har der været en ekstra dør i den vestlige ende, sandsynligvis en herskabsindgang. Trans Kirke træder imponerende smukt og monumentalt frem i landskabet med beliggenheden på kanten til havet, og det yderste Vestjyllands fravær af træer giver en særlig oplevelse af både landskab og bygninger i landskabet. Den dominerende vestenvind holder al trævækst nede, og dette er også forklaringen på den karakteristiske kirkegård, hvor gravstederne er omgivet af stakitter for at give læ for den sparsomme beplantning. Det samme ses ved Ferring Kirke 3 km nord for.

Restaurering og arkæologiske udgravninger

Ved en hovedrestaurering af kirken i 1963-64 foretog Nationalmuseet arkæologiske udgravninger, hvor man bl.a. gravede sig ned gennem kirkegulvet. Man fik afdækket flere interessante enkeltheder om kirkens bygningshistorie og detaljer om den oprindelige kirke, men mest interessant er, at man under gulvet fandt rester af forgængeren – en trækirke. Den nye stenkirke blev anlagt med en lille overlapning af trækirkens nordlige side, hvilket betød, at man under gulvet i kirken yderligere fik afdækket en del af trækirkens gravplads med et større antal grave fra den tidlige middelalder. Blandt fundene var adskillige mønter, der kunne henføres til tidsperioden fra tidlig middelalder til senmiddelalderen. Heraf mønter, der stammer fra det senmiddelalderlige Nordtyskland, der viser handelsforbindelse til Hansestæderne.

Trækirke

Kristendommen blev officielt indført i Danmark 965 af kong Harald Blåtand. Med kristendommen kom også kirkerne, og op gennem 1000-årene blev der bygget hundredevis af små, simple trækirker tilsyneladende efter det romanske forbillede: kirkeskib og kor. Fra slutningen af 1000-tallet begyndte man at bygge nye kirker af sten, og de gamle trækirker blev erstattet af stenkirker. Trækirkerne og kirkegårdene var indviede – gjort til hellig jord, og nye stenkirker blev bygget på resterne af trækirkerne, hvilket Trans Kirke er et fremragende eksempel på.

Enkeltbebyggelser

Bygningen øst for kirken er en nedlagt skole, og bortset fra en mindre klynge gårde, er kirken ensomt beliggende. Dette er karakteristisk for alle de middelalderlige kirker i Vestjylland. De bymæssige bebyggelser, der findes i dag, er fra slutningen af 1800-tallet og frem, opstået som følge af landbrugets udvikling og industrialiseringen. Fra vikingetiden/ tidlig middelalder og frem til landboreformerne omkring 1800 fandtes her ikke landsbyer, som vi kender det fra det østlige Danmark og nord for Limfjorden og i Salling. Bebyggelsesmønsteret var enkeltgårdsbebyggelse. Enkeltbebyggelser er udbred i områder, hvor jordbundsforhold og morfologi var af en sådan beskaffenhed, at det ikke var muligt at have større sammenhængende, dyrkbare jordarealer til at organisere landsbyer med fællesdrift. Sådanne områder er typisk i kuperede randmoræner, dødislandskaber og sandede smeltevandssletter.