Nissum Fjord hjælper forskere med at forstå kysternes CO₂-kredsløb

Forfatter: Maria Knadel

På Verdens Miljødag og i forbindelse med EGN Uge sætter Geopark Vestjylland fokus på ny forskning fra Nissum Fjord, der viser, hvordan et lokalt kystlandskab kan bidrage til forståelsen af globale klimaprocesser.

Sidste år fulgte jeg de unge forskere under deres feltarbejde i Thorsminde, hvor de arbejdede med måleudstyr, vandprøver og datalogning ved fjorden. Dengang var projektet stadig i gang. Nu er resultaterne publiceret i den videnskabelige artikel Quantifying tidally-driven CO₂ air-sea exchange in a Danish coastal lagoon, skrevet af Janine Steffens, Linnea Henriksson og Isaac R. Santos. Artiklen bygger på højopløselige målinger fra Thorsminde og Nissum Fjord i 2025.

Fjordens “åndedræt” styres af vandets bevægelser

Studiet viser, at CO₂-dynamikken i Nissum Fjord i høj grad styres af vandets bevægelser gennem slusen ved Thorsminde. Når havvand strømmer ind i fjorden, stiger indholdet af CO₂ i vandet. Når fjorden afvander ud mod havet, falder CO₂-niveauet. På den måde fungerer slusen som en rytme i fjordens “åndedræt”, hvor vandets retning har betydning for, om fjorden optager eller frigiver CO₂.

Under feltarbejdet målte forskerne blandt andet opløst CO₂, ilt og radon hvert 10. minut over fire dage. Radon bruges som sporstof, fordi det kan vise, hvor grundvand strømmer ud i det kystnære havmiljø. Målingerne gav forskerne et detaljeret billede af samspillet mellem vandudveksling, grundvand, biologisk aktivitet og sluseforvaltning.

Resultaterne peger på, at Nissum Fjord i måleperioden fungerede som et nettooptag for CO₂ fra atmosfæren. Fjorden optog altså samlet set mere CO₂, end den frigav i de dage, hvor forskerne målte. Samtidig viser studiet, at CO₂-niveauerne ændrer sig hurtigt, og at både havvand, ferskvand, grundvand og biologisk produktion spiller en rolle.

Planter, alger og grundvand påvirker CO₂-balancen

En vigtig del af forklaringen ligger i fjordens biologiske aktivitet. Når alger og vandplanter vokser, bruger de CO₂ og frigiver ilt, ligesom planter på land. Forskerne fandt tegn på, at denne produktion kan være med til at holde CO₂-niveauet lavt i fjorden.

Samtidig kan næringsstoffer fra vandløb og grundvand stimulere den biologiske produktion. Grundvand kan derfor påvirke CO₂-balancen både ved at tilføre stoffer til fjorden og ved at understøtte de processer, der fjerner CO₂ fra vandet.

Et lokalt landskab med global betydning

Verdens Miljødag og EGN Uge er anledninger til at sætte fokus på sammenhængen mellem natur, klima og mennesker. Studiet fra Nissum Fjord viser, hvordan geologi, vandkemi, biologi og menneskelig regulering tilsammen påvirker fjordens CO₂-kredsløb.

Fjordens form, grundvandsstrømningen og slusen ved Thorsminde skaber et naturligt laboratorium, hvor forskere kan undersøge processer med betydning langt ud over Vestjylland. For Geopark Vestjylland er forskningen et stærkt eksempel på, hvordan konkrete steder som Nissum Fjord kan bidrage til international klimaforskning og give ny viden om globale klima- og miljøudfordringer.

Læs den fulde videnskabelige artikel her