top of page

Geologisk udstilling på Skærum Mølle – Fra Norges dyb til den vestjyske hede

  • Forfatters billede: Geopark Vestjylland
    Geopark Vestjylland
  • 24. jun.
  • 2 min læsning

Forestil dig, at du står på den vestjyske hede og samler en sten op. Den virker måske kold og uinteressant – men hvad nu hvis den faktisk har tilbagelagt flere hundrede kilometer, transporteret af kilometertykke ismasser og formet af nogle af naturens mest kraftfulde processer?  


Det er netop den fascinerende historie, du kan opleve i den nye geologiske udstilling i Per Kirkeby-Huset på Skærum Mølle. 


Stor brun sten på hvid piedestal i museum; murstensvæg og udstillinger i baggrunden, rolig stemning.

Udstillingen fortæller historien om sten dannet i området omkring Oslo i Norge. Herfra blev de revet med og transporteret af gletsjere under den sidste istid og transporteret sydpå til Geopark Vestjylland. Da gletsjere trak sig tilbage, blev stenene efterladt i det vestjyske landskab sammen med sand, grus og ler formet af smeltevandets strømme.



I den nye udstilling på Skærum Mølle kan du komme helt tæt på disse særlige sten og følge deres vej fra Norges undergrund til Vestjylland. Her kan du ikke blot se særlige geologiske fund, du kan også komme tæt på de materialer, som is og smeltevand har efterladt. Mærk forskellen med dine egne hænder, og oplev, hvordan sten, sand, grus og ler gemmer på spor efter vidt forskellige kræfter i naturen.



Mange kender Geopark Vestjyllands smukke natur, men de færreste tænker over, at bakker, marker og klinter gemmer på spor efter nogle af naturens mest imponerende kræfter. Den nye udstilling giver dig mulighed for at se landskabet med nye øje og opdage, hvordan det, vi går på i dag, er formet af isens og smeltevandets enorme kræfter over tid. 


Så næste gang du finder en sten på stranden eller på heden, vil du måske stille et nyt spørgsmål: Hvor kommer den egentlig fra?


Vi glæder os til at se dig på Skærum Mølle. Udstillingen er åben hver dag.  


Se billeder fra åbningen af udstillingen:



 
 
 

Kommentarer


bottom of page