Stubbergaard Kloster og Flynder sø

N7 Stubber Kloster

Foto: Geopark Vestjylland

Stubber Kloster er en historisk ruin af et Benedictiner-kloster med et nærliggende eksempel på en tidligere studefold og spor af den gamle Drivvej

Resterne af Stubber Kloster ligger på en lille halvø på vestbredden af Stubbergaard Sø. I Middelalderen tilhørte klosteret Benedictiner-ordenen. Den præcise alder på klosteret er ikke kendt, men klosteret er blevet nævnt som Claustrum Stubbetorp i en skriftlig kilde fra 1268. Efter Reformationen i 1536 blev klosteret overtaget af kronen og i 1538 givet til lensmand Iver Juel med tilhørende landområder. Han ombyggede klosteret til et herresæde men lod nonnerne blive boende, samtidig med at han forpligtede sig til sørge for dem, så længe de levede.

De oprindelige firlængede bygninger, der var lavet af teglsten, er i dag næsten helt væk. Tilbage står kun fundamentet af den nordlige del af vestfløjen, hvor klosterets kældre sandsynligvis har været, hvoraf det største af rummene er bevaret og sidenhen overdækket med et stråtag. De tilbageværende dele af den oprindelige bygning giver indtryk af, hvordan arkitekturen har været i det oprindelige middelalder-kloster.

Nær den gamle vej, der fører forbi Stubbergaard Kloster øst for Skave finder man tydelige spor af en studefold, som klosteret også brugte som fårefold. Folden ligger på et stykke jord med eng og hede, som har været indhegnet og brugt til græsning. Selve studefolden er rund med en diameter på 14 meter og omgivet af en vold med en bredde på 3 meter og en højde på mellem 30 og 80 cm – højest mod vest. I midten af folden står et egetræ. Studefolde som denne er kendt fra flere andre steder – især langs de gamle drivveje, hvor man holdt studene og andre dyr om natten.

Udenom om folden ved Stubber Kloster kan man også finde rester af de gamle hjulspor og hulveje, der viser hvordan de gamle drivveje ofte havde mere karakter af brede korridorer end af egentlige veje. De mange parallelle spor, som flere steder breder sig ud, viser tydeligt, hvordan de vandrende ofte var tvunget til at lave et nyt spor, når det gamle blev for mudret og dybt. Samme sted som studefolden har man på digitale kort/højdemodeller fundet spor af gamle plovfurer fra den tid, hvor hjulploven blev indført. De følger pløjeretninger og afgrænsninger angivet på gamle udskiftningskort. Markerne blev senere opgivet og sprang i hede - formentlig en gang i midten af 1800-tallet.

Relationer til Geopark Vestjylland

Der er P-pladser og afmærkede vandrestier ved klosterruinen og i det omgivende landskab. Stierne er forbundet til et større netværk af vandrestier rundt om Stubbergaard Sø og Flyndersø (Non-geologisk site N41 og Geosite nr. 16)