Råstoffer, Kystsikring og forsvarsværker
Kysterne er levende og mennesket har altid været afhængige af deres bevægelser og det havet giver.
Råstoffer
I Geopark Vestjylland er der store forekomster af forskellige råstoffer.
Sand, grus og sten udgør langt den største del af de indvundne råstofmængder bortset fra energi i Danmark. Sand, grus og sten indvindes både til havs ved Jyske Rev og til lands fra Rom grusgrav. Produktionen, der især foregår fra istidens aflejringer, anvendes primært til cement- og betonvarer, vej- og broanlæg, opfyldningsarbejder, kystsikring og havnebygning. Raffinerede specialprodukter (glassand, støberisand, polermidler m.m.) fremstilles bl.a. af kvartssand fra Midtjylland.
Kalk blev tidligere indvundet i kalkgravene på Thyholm og ved Hjerm og Sevel.
Grundvandet er også et vigtigt grundstof, som udvindes flere steder. Blandt andet ved Kildeplads Engbjerg.
Hvordan man tidligere udvandt og bearbejdede tørv i området kan man opleve på Hjerl Hede, særligt under levendegørelserne.
Salt findes som betydelige forekomster i Danmarks undergrund. Indvinding foregår ved opskylning af stensalt (halit, NaCl) fra salthorsten ved Hvornum SV for Hobro. I flere jyske salthorste er der påvist kalisalt (sylvin, KCl), der bl.a. kan anvendes i kunstgødning.
Møborg Sandgrav
Kystsikring
De vestlige kyster er blevet dannet gennem kysterosion over de sidste mange århundreder. Arbejdet med kystsikring blev nødvendigt for at undgå for meget kysterosion.
I 1800 tallet resulterede nogle voldsomme storme i oversvømmelser og gennembrud af Agger Tange og arbejdet med kystsikring blev prioriteret. Limfjordstangerne ville forsvinde hvis ikke man gjorde noget.
For at stoppe havets ødelæggelser begyndte man i 1875 at bygge høfder vinkelret på kysten fra Bovbjerg og nordpå. Høfderne blev nummereret fortløbende med nr. 1 lidt nord for Ferring By. I 1909 fortsatte man med at bygge høfder sydpå; de blev betegnet med bogstaver, A, B, C osv. Høfdernes betegnelser er malet på høfdeblokkene.
Ved Thorsminde blev der i 1941-49 bygget et dige bag klitterne på tangerne fra for Fjaltring til Fjand, og landevejen blev anlagt øst for diget. På Thorsminde tangerne beskytter klitterne området omkring Nissum Fjord mod oversvømmelse. Før i tiden har Vesterhavets bølger og strøm eroderet ca. 2 meter strand og klit om året. Efterhånden var klitterne på tangerne blevet så smalle, at der var risiko for gennembrud under en storm.
Nutidens kystbeskyttelse varetages af Kystdirektoratet, der har hovedkontor i Lemvig. Kystdirektoratet har desuden indtil 2005 haft en arbejdsplads med rødmalede træhuse helt ude ved Bovbjergskrænten. Syd herfor kan man se betonfladen fra den store støbeplads, hvor høfdeblokkene blev støbt.
Kystbeskyttelsesmetoder hos Kystdirektoratet
Flere steder langs skrænten kan man se rester af en smalsporet bane, der blev brugt når materiel og blokke skulle køres ud til byggepladserne ved havet. Disse anlæg går tilbage til Kystdirektoratets forgænger, Vandbygningsvæsenet, der i 1904 fik en meget flot administrationsbygning for VBVs regionskontor i Lemvig – på samme sted, hvor Kystdirektoratets hovedkontor nu ligger.
I dag sikres kysten mange steder med sandfodring. Langt ude fra kysten suger skibet sand. Så sejler det tæt ind til kysten og pumper det ud igen. Man kan lære mere om kysterosion og kystsikring ved besøg på Kystcentret i Thyborøn.
Forsvarsværker
Overalt i geopark Vestjylland er findes der rester af gamle forsvarsværker.
Rammedige
Syd for Lemvig og tæt ved Vesterhavet ligger Rammedige, der er en forsvarsvold fra jernalderen, antagelig anlagt i perioden mellem 100 og 400 e. Kr., romersk jernalder. Volden, der har været op til 4 m bred og 2 m høj, forløber nord-syd med en bred og dyb grav langs østsiden. Oprindeligt har volden været 2-2,5 km lang, men i dag er der kun bevaret ca. 1650 m af den. Dette stykke er i dag fredet.
Læs mere om Rammedige
Voldstederne i Trælborgdalen
I Trælborgdalen mellem Lemvig og Struer, ligger der tre voldsteder som menes at stamme fra middelalderen, henholdsvis lille Røverstue, Store Røverstue og Trælborg. Der vides stadig meget lidt om, præcis hvornår de blev bygget og til hvilket formål.
2. Verdenskrig
Under besættelsen befæstede den tyske hær store dele af den jyske vestkyst med bunkers. Disse ses stadig tydeligt langs kysten og i Limfjorden, bl.a. ved Oddesund. Som et led i de tyske forsvarsstrategier byggedes der også flyvepladser, mange af dem bruges stadig i dag f.eks. Rom Flyveplads udenfor Lemvig.