Velkommen til Henriette Thorsø Nielsen, ny projektleder hos Naturpark Nissum Fjord
- Geopark Vestjylland

- 20. nov. 2025
- 1 min læsning

Det er med stor glæde, at Geopark Vestjylland byder Henriette Thorsø Nielsen velkommen som ny projektleder for Naturpark Nissum Fjord.
Henriette får ansvaret for implementeringen af Handlingsplan 2024–28 samt for udviklingen og styrkelsen af en ny frivilligorganisation. Derudover vil hun arbejde med fundraising, events og kommunikation som en del af sin opgaveportefølje.
Henriette kommer fra en stilling ved Ringkøbing Fjord Museer og har tidligere været ansat i DGI gennem en længere årrække. Her har hun opbygget solid erfaring inden for frivilligledelse, foreningsudvikling, events og kommunikation. Hertil kommer en bred baggrund inden for salg og administration.
Henriette fortæller:
“Jeg glæder mig til at bringe mine erfaringer og kompetencer i spil i rollen som projektleder i Naturpark Nissum Fjord. Jeg ser frem til at møde samarbejdspartnere og frivillige og lære alle at kende. Vi har hver især en vigtig rolle i arbejdet med Naturpark Nissum Fjord og Geopark Vestjylland – men sammen er vi bedst.”
Vi ser frem til samarbejdet og glæder os over at have Henriette med ombord.





Kommentarer