Historien
I 1876-77 blev der opført en dæmning med en simpel sluse, der inddæmmede den lavvandede Sønder Lem Vig fra Venø Bugt. Dæmningen gav en hurtigere vejforbindelse mellem nord og syd og samtidig gav den også bedre beskyttelse mod oversvømmelser fra Limfjorden. Syd for Sønder Lem Vig blev der også opført et lavt sommerdige ved Geddal Strandenge, som beskyttede høsten af hø på engene i løbet af sommerhalvåret. Siden 1. verdenskrig er det flere gange blevet undersøgt om man skulle tørlægge hele det inddæmmede område, så man kunne komme til at dyrke korn på engarealerne. Der blev protesteret stærkt mod projektet, og bønderne selv sagde nej, da de inddæmmede jorde indeholdt for meget sand. I 1945 blev der sagt endeligt nej til projektet. I 1955 anmodede Digelaget for Sønder Lem Vig staten om tilladelse og støtte til at regulere vandstanden i vigen og nye pumper blev installeret og taget i brug i 1960, selv om der fra flere sider var modstand mod projektet. Næsten samtidig blev 92 ha i Geddal Strandenge tørlagt ved hjælp af afvandingskanaler og pumpe, så de tidligere engarealer kunne dyrkes. Dette projekt blev færdigt omkring 1958. I de kommende år frem til 1990 skete der dog flere brud på diget på grund af stormfloder. Det resulterede i, at staten ved Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) i 1992 lavede et naturgenopretningsprojekt for Geddal Strandenge og opkøbte 140 ha. Pumpen blev fjernet og der blev lavet naturformidling i området. Området og dets projekter rummer en stærk fortælling om, hvordan økonomisk udvikling og politiske interesser har spillet en meget stor rolle i udviklingen af et stort natur- og landbrugsområde.
