Historien
Efter den seneste istid løb de to store smeltevandsdale, som i dag udgør Storåen og Lilleåen, sammen på det sted, hvor Skærum Mølle ligger, kort før deres udmunding i det, der nu er Nissum Fjord. Hermed fik stedet i lang tid stor betydning som vadested, og en række arkæologiske fund viser, at der har boet mennesker her siden Stenalderen. Der er også fundet spor efter omfattende bopladser fra Jernalderen, og en række potteskår viser, at de folk, der boede der, havde handelsforbindelser til Romerriget. Vikingerne har også efterladt spor, og i slutningen af det 19. århundrede blev der fundet en grav for en meget velhavende vikingkvinde med rester af fint klæde, udsmykkede bæltespænder og ringe. I 2009 afslørede luftarkæologiske undersøgelser spor efter en vikingeby.
I den tidlige Middelalder tilhørte området kongen, som donerede jordene til Cistercienser-klosteret i Tvis, som ejede dem frem til Reformationen i første halvdel af det 16. århundrede. I 1550 fik herremanden på Nørre Vosborg ejendomsretten til Skærum Mølle og bevarede den helt frem til 1905. Igennem denne periode tjente Skærum Mølle mange forskellige formål, som brændevinsbrænderi, kro, postkontor, teglstensproduktion med lokalt ler, samt en toldbod, som en del af stedets forretningsliv. Teglstensproduktionen fortsatte frem til 1957, og i denne periode blev der desuden etableret et andelsmejeri og et elværk, samtidig med at gården blev drevet som landbrug.
