Kronhjort

Stråsø Plantage

Foto: Holstebro Turistbureau
Aktiviteter
Turforslag
Stråsø Plantage i naturkanon over 15 af de skønneste pletter i Danmark. Sammen med Vind Hede er Stråsø Plantage et af Danmarks største sammenhængende hedelandskaber. Råsted Lilleå løber genne området med bævere og vildlaks. Her kan man plukke kantareller, karljohan-svampe, blåbær og tyttebær og opleve oddere, ravne, forskellige småfugle og planter. H. C. Andersen stod på Lærkehøj og skrev ’Jylland mellem tvende have’. Børnevenlig badesø ved Skelvej. Der kan fiskes i den øvre del af Lilleå efter bækørred, stalling, laks og ål. Alle med gyldigt fisketegn kan købe dagkort til området. MTB-bane i kuperet terræn sydøst for Sdr. Vosborg Hede. På Friluftskortet kan man finde oversigt over vandreruter og lejrpladser i området. Folderen "Stråsø Plantage" nr. 41 i Naturstyrelsens foldere fås på turistbureauerne.
Adresse

Stråsø Plantage

6990 Ulfborg

Kontakt

Stråsø Plantage er med i den nye naturkanon over 15 af de skønneste pletter i Danmark.

Sammen med Vind Hede er Stråsø Plantage et af Danmarks største sammenhængende hedelandskaber. Råsted Lilleå løber genne området. Her boltrer bævere og vildlaks sig. Egekrattet gemmer på kantareller, karljohan-svampe, blåbær og tyttebær. I området kan man også opleve oddere, ravne, forskellige småfugle og planter, nogle af dem er ligefrem sjældenheder som vårkobjælde og gøgeurter.

Sidst i august er der fine muligheder for at plukke tyttebær på hederne. Den sidste hele weekend i august er skovvejene derfor åbne for bilkørsel. Svampesæsonen afhænger bl.a. af nedbørsforhold. I gode svampeår kan du finde masser af gode spisesvampe som kantareller og rørhatte. 

Her er der plads til, at naturen kan udfolde sig. Her får man stadig indtryk af de store vidder, som er et sjældent syn i Danmark.

H. C. Andersen stod for 160 år siden på Lærkehøj og skuede ud over landskabet, inden han skrev ’Jylland mellem tvende have’.

Der findes en børnevenlig badesø ved Skelvej i det nordvestlige hjørne af plantagen. Vandstanden er afhængig af grundvandstanden. Derfor kan det knibe med vanddybden i tørre sommermåneder. 

Lystfiskeri: De fleste af søerne i området er fladvandene hedesøer, som med jævne mellemrum tørrer ud om sommeren. Derfor er der ingen fisk i disse søer. I den øvre del af Lilleåen er det muligt at fiske. Fiskeriet er udlejet til Holstebro og Omegns Fiskeriforening. Alle med gyldigt fisketegn kan købe dagkort til området. I Lilleåen findes bækørred, stalling, laks og ål.

Ridning og kørsel med hestevogn Er generelt tilladt på veje, spor og brandlinier. 

Mountainbikecykling er generelt tilladt. Der er lavet en afmærket MTB-bane i kuperet terræn sydøst for Sdr. Vosborg Hede.

Der findes to lejrpladser i området - ved Lystbækgård og Ulborggård. Pladserne har vand, toilet, borde, bænke og grill-mulighed. Pladserne skal reserveres via www.skovognatur.dk eller www.friluftskortet.dk. Desuden findes en primitiv overnatningsplads ved Stolbjerg. Stedet kan frit benyttes, men har ingen faciliteter. 

På Friluftskortet kan man finde oversigt over vandreruter og lejrpladser i området.

Folderen "Stråsø Plantage" nr. 41 i Naturstyrelsens foldere fås på turistbureauer og biblioteker.

Adresse

Stråsø Plantage

6990 Ulfborg

Relaterede produkter

Opdateret af:
Holstebro Turistbureau