Måbjerg Kirke

Foto: Holstebro Turistbureau
Attraktioner
Kirker
Adresse

Måbjerg Kirkevej 2

7500 Holstebro

Kontakt

E-mail:maabjerg.sogn@km.dk

Telefon:97423870

Måbjerg Kirke fremstår som en smuk, men gammel traditionel landsbykirke fra romansk tid (ca. 1200).

Den består mod øst af et kor samt skib og mod vest af et tårn fra 1600-tallet. På samme tid er mod nord tilføjet et våbenhus. I kirkegårdens nordvestlige hjørne er opført et lille kapel. I skibets nordlige mur er indsat en billedkvader med en menneskelig skikkelse. Et vievandskar findes indmuret i kirkens våbenhus. Altertavle og prædikestol er udført i renæssancestil. Romansk døbefont i granit.

I tårnet en skriftløs klokke fra 1200-tallet samt en klokke fra 1988 med inskriptionen 'kom, for nu er det rede'. I 1989 anskaffede kirken 4 relieffer af Poul Hofmeister - Kirkens højtider.

I 1996 blev kirken gennemrestaureret, og kirkekunstneren Bodil Kaalund valgte den nye farvesætning i samarbejde med Helge Lægaard, der forestod malerarbejdet. Det kom der et meget varmt og venligt kirkerum ud af, og meningheden nyder det smukke interiør under de kirkelige handlinger, men også mange gæster har udtrykt stor anerkendelse for arbejdet. Et besøg i kirken er således ikke spild af tid, men en behagelig sanseoplevelse.
Adresse

Måbjerg Kirkevej 2

7500 Holstebro

Facilities

Landsbykirke

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordvestkysten, Holstebro