Husby Klit

Husby Klitplantage Ruten

Foto: Holstebro Kommune
Aktiviteter
Turforslag
Tag på en unik vandretur på 15 km på vestkystens første certificerede vandrerute i Husby Klitplantage ved Vesterhavet. Du vandrer i varieret terræn, tæt på vandet, og bliver udfordret i klitterne langs den smukke barske vestkyst, du mærker stilheden på heden, møder årstidens farver og hører fuglene kvidre, mens du bevæger dig gennem Husby Klitplantage.  
Adresse

Hagevej 205

6990 Ulfborg

Kontakt

Prøv en vandreoplevelse i særklasse på vestkystens første certificerede vandrerute i Husby Klitplantage ved Vesterhavet. 

Med den 15 km lange vandrerute i Husby Klitplantage får du gode muligheder for at få frisk luft og nyde det store Vesterhav, parabelklitter, skov og en lille hyggelig fjordhavn. Nyd de fantastiske naturoplevelser, mærk vinden i håret og få røde kinder.

Her kan du skue ud over storheden, og føle dig lille og ubetydelig i det udstrakte landskab. Plantagens historie startede med en historisk vandring: Fire gæve klitbønder, snørede i 1856 vandreskoene og gik hele vejen til kongen i København for at klage sognets nød: Husby var ved at drukne. Ikke i Vesterhavets glubske bølger, men i sand. Sandflugt har været et problem, som har præget området og livet her i mange generationer. Helt tilbage i 1500-tallet forbød kongen, at man fjernede vegetation fra området. Alle planter kunne være med til at holde på det flyvske sand. Men i 1856 blev det alligevel for meget. Markerne sandede til, og Husby Sogn ville snart blive dækket til. Sandet nåede nu allerede op i bunker foran kirken. Heldigvis var kongen, Frederik d. 7., lydhør over for bøndernes problemer. Han gav dem endda lidt rejsepenge, så de i det mindste ikke skulle gå hele vejen tilbage. I 1858 kom den første klitplantør, Drewsen, til Husby. Det blev startskuddet til Husby Klitplantage og dermed enden på den voldsomme sandflugt.

Du vandrer i et meget varieret terræn, hvor du kommer helt tæt på vandet, når du bliver udfordret i klitterne langs den smukke barske vestkyst, mærker stilheden på heden og møder årstidens farver og hører fuglene kvidre, når du bevæger dig gennem Husby Klitplantage.

 

 

Adresse

Hagevej 205

6990 Ulfborg

Facilities

Vandreture

For hele familien

Naturoplevelser

Selvguidede ture

Kultur og historie

Fred og fordybelse  

For grupper

Følg på:

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordvestkysten, Holstebro