
Sherif Haps og Guffe
YouTube-favoritterne Sherif Haps og Guffe gæster Holstebro med et livligt og børnevenligt show fyldt med musik, bevægelse og humor. Med millioner af afspilninger på YouTube er duoen kendt for deres glade sange og legende tilgang, hvor børnene synger med, danser og griner undervejs.
Her møder sheriffen fra det vilde vest sin næsvise og uimodståeligt underholdende grib Guffe, der med skæve kommentarer og små drillerier holder både børn og voksne godt underholdt.
Et hyggeligt og energifyldt show, hvor børnene kan glæde sig til sange som blandt andet den populære Tællesang – og hvor man efter koncerten har mulighed for at møde Sherif Haps og Guffe ved scenen.
Tid: Søndag den 7. december kl. 11.00 – 11.30 (meet & greet bagefter)
Sted: Scenen ved Nørreport Centret