©  Foto:

Klimatorium - prisbelønnet byggeri centralt i Lemvig

Klimatorium - Danmarks Internationale Klimacenter - vandt prisen som årets erhvervsbyggeri i 2020, der er er den danske byggebranches største hæderspris. Ekspertpanelet bestod af Magasinet Byggeri.

Bag de flotte linjer og former står 3XN og SLA, der i sin tid vandt arkitektkonkurrencen, da bygherrerne bag projektet skulle vælge konsortiet, der skulle realisere bygningen

Kom og oplev Klimatoriums flotte bygning og den unikke beliggenhed ved kajkanten i Lemvig. Oplev udstillingen om klima og klimaløsninger på egen hånd eller book en guidet rundvisning, hvor du bliver klogere på klima. Turen veksler mellem fortælling, videoklip og rundvisning. Hør om asfalt med huller, som regnvandet kan sive ned igennem. Og kan det virkeligt passe, at du kan gå gennem Klimatoriums regnvejrskabine uden at blive våd?

Klimatorium er et internationalt udviklingscenter for klimaløsninger på Danmarks vestkyst. Her arbejder vi for at gøre klimavisioner til virkelighed - i samspil med universiteter, beslutningstagere, virksomheder og borgere. Med mantraet "Kan vi tænke det, kan vi gøre det" skaber vi håndgribelige løsninger inden for klimatilpasning, klimaforebyggelse og ressourceudnyttelse - og bringer dem i spil lokalt og globalt. Kom indenfor og blive klogere på både klimakrisen og de løsninger, der skal føre os trygt igennem den. 

Book din guidede rundvisning på Klimatorium her.