Elg kæbe

N35 Undersøiske Stenalderbopladser

Foto: Holstebro Museum

I Nordsøen langs med Vestkysten er de ældste fund fra Holstebro Museums ansvarsområde i form af stenalderbopladser blevet gjort. Fundene er med til at vise de markante ændringer af landskabet, der er sket siden sidste istid.

Historien

Indtil isens afsmeltning ca. 9.700 år f. Kr. var store hele af Vesterhavet landfast med England og i perioden mellem 9.000 og 6.000 år f. Kr. indvandrede de første mennesker til geoparkens område. Der er derfor fundet stenalderbopladser fra ældre stenalder ud for kystlinjen langs Geoparkens område, og der gøres fortsat af og til fund langs kysten, som kan relateres til ældre stenalder eller jægerstenalderen. På Holstebro Museum findes en elsdyrkæbe samt forskellige ravsmykker.

Forskning og formidling

Strandingsmuseet i Thorsminde under Holstebro Museum har ansvaret for den marine arkæologi i den danske del af Nordsøen i geoparkens område. Museet har i 2017 åbnet en helt ny udstilling, hvor man vil formidle historien under havets overflade.

Samarbejde med Geopark Vestjylland

Der er indledt et samarbejde mellem Holstebro Museum og Geopark Vestjylland om formidling af historien under havets overflade i Nordsøen på det nye Strandingsmuseum i Thorsminde, der er planlagt til at åbne i midten af 2017.