N27 Struer Købstad

Indtil o. 1830 fandtes der kun 3 gårde og 13-14 mindre gårde og huse langs en åben fællesplads ved stranden. Langt tilbage i tiden har stedet været en strandbred brugt som ladeplads, hvor omladningen foregik med hestevogn og småbåde. Stedet lå officielt under købstaden Holstebros enemærker, og Ålborgkøbmændene havde retten til handel i Limfjorden. Der er dog mange udsagn om udbredt fri og ulovlig markedsaktivitet på pladsen.

Studedrift og tømmer

Gennem 1500-tallet og ind i 1600-tallet var der generelt storhedstid for studehandel og –eksport. Fra Thy og Thyholm gik studevejen (drivvejen) fra færgestedet ved Oddesund øst, om Kilen ved Kjærgårdsmølle og videre mod Holstebro, men hvis man skulle til markedspladsen ved Struer, gik den kortere vej over det besværlige og farlige vade- og færgested ved odderne mellem Kilen og Venø Bugt. I 1600-tallet havde især losning af bygningstømmer fra Norge stor betydning, da der kun fandtes nogle enkelte træer ved nogle få hovedgårde. Så alt det tømmer, bønderne skulle bruge til bygning og vedligeholdelse af gårde i hele regionen, blev sejlet til fra Norge.

Nye muligheder åbner sig

Gennem 1700-tallet benyttede både Holstebro- og Ålborgkøbmændene pladsen. De lå i evig strid om rettighederne, men i slutningen af århundredet fik holstebroerne rettighederne, og i 1799 etablerede 9 købmænd et gårdanlæg med pakhus, dog uden større succes. Landboreformerne omkring 1800 begyndte at give sig udslag i øget landbrugsproduktion, og efterspørgslen på landbrugsvarer steg. Den helt store ændring kom efter gennembruddet af Aggertangen 1825, hvorefter det blev muligt at sejle direkte ud i Nordsøen. I 1842 købte en Holstebrokøbmand, H. P. Rygaard, den tidligere kompagnigård, byggede et pakhus ved siden af og flyttede alle sine aktiviteter til Struer. Han anlagde tillige teglværket og i løbet af få år opbyggede han herfra et af Jyllands største handelshuse, der omfattede et betydeligt landbrug, tømmerplads, 2 teglværker og 12 skibe i søen. Byens oprindelse kan spores i ”Tegltorvet” og byens røde murstenshuse.

Centralt jernbaneknudepunkt

Den store fremgang for landbruget kombineret med et stigende eksportmarked, især England, medførte, at regeringen udså Struer som eksporthavn for landbrugsvarer. Der skulle bygges en havn og trafikforholdene skulle forbedres. De to første projekter var bygning af en dæmning ved snævringen (Kilen) for at lette transporten af kvæg fra Thy samt bygning af en havn. Begge stod færdige 1856, og herefter voksede byen hurtigt. I 1865 åbnede jernbanestrækningen fra Skive, så der nu var jernbaneforbindelse til den østjyske bane. I de følgende år udbyggedes jernbanenettet til hhv. Holstebro-Skjern-Esbjerg, Herning-Vejle og Thisted. Struer blev jernbaneknudepunkt og hjemsted for administrationen af hele det midt- og vestjyske jernbanenet. I 1882 blev der med Thybanen anlagt færgehavne ved Oddesund og indsat dampfærge. Struer var nu en driftig handelsby med 3 teglværker, stor havn og et jernbaneknudepunkt med administration og servicefunktioner for landsdelens jernbanenet.

Industri og design, Limfjordsmalere og kajakker

Byens vækst fortsatte, og Struer var o. 1970 en livlig handels- og industriby med 11.000 indbyggere. Struers største virksomheder var et stort andelssvineslagteri og elektronikvirksomheden Bang & Olufsen, der er verdenskendt for banebrydende design og høj kvalitet. Struer Museum har til huse i handelsmanden H. P. Rygaards gård fra 1845, der senere husede forfatteren J. Buchholtz. Ud over den lokalhistoriske samling har museet en større malerisamling af ”Limfjordsmalerne” samt en nyere underjordisk udbygning, der rummer en omfattende udstilling om produkter fra Bang & Olufsen. En mindre specialudstilling viser Struer-kajakken, der var enerådende inden for international elite-kajakroning i 1960-70-erne, indtil DDR-holdet stillede op med glasfiberkajakker. Kajakkerne er egentlig en udløber af B&O, idet to kajakinteresserede møbelsnedkere fra virksomheden videreudviklede den træfinérteknik, de anvendte til fremstillingen af virksomhedens raffinerede radio- og TV-kabinetter.