Søg

N31 Sevel Kalkværk

Foto: Geopark Vestjylland

Sevel Kalkværk drives af frivillige som et af geoparkens formidlingssteder med fortællingen om kalkbrydningen fra 1873 til 1960 og den geologi, der ligger til grund for kalkværket.

Kalklag - brydning og brænding

I 1873 blev der fundet rige kalklag tæt under jordens overflade ved Søndermølle i Sevel Sogn. Forretningsmænd bag et stort projekt om at udtørre Flyndersø og Stubbergaard Sø købte ejendommen Søndermølle og startede brydningen og brændingen af kalk. Virksomheden gik dog konkurs og Søndermølle blev solgt. I stedet startede der kalkværk på to andre ejendomme, der samlet blev kaldt Sevel Kalkværk, og en del lokale folk fik arbejde med at bryde kalk. I 1891 opkøbte De Jydske Kalkværker rettighederne til at bryde kalk på de to ejendomme for at stoppe konkurrencen fra de små selvstændige virksomheder. Der blev imidlertid fundet mere kalk længere østpå og i 1911 blev Jens Nielsen ejer af ”Sevel østre Kalkværk” og udviklede det til en større virksomhed, der gik fra 10 ansatte i 1911 til 40 ansatte i perioden frem til 1950.

Kalkens anvendelse

Arbejdet i Sevel Kalkværk krævede en del arbejdskraft. Man fjernede det øverste lag græs og jord ned til en dybde af ca. 63 cm. Det næste lag med flint og porøst kalk blev kaldt Uhr-laget og kalken herfra blev solgt til landmænd til at kalke markerne med. Flinten blev sorteret fra og anvendt som byggemateriale. Længere nede udgravede man stykker af kalk kaldet kalkbleger, som med hestetrukne tipvogne blev kørt til ovnene og brændt, hvorefter den brændte kalk blev anvendt til mørtel i byggeriet. Noget af kalkresterne fra brændingerne blev tilsat vand og derefter tørret igen, og derved blev det til hydratkalk, der blev brugt til at kalke huse. Efterhånden som kalkgravene blev dybere løb der vand i dem, og man måtte bruge pumper til at fjerne det.

Ovnene og det giftige støv

De første ovne var af typen potovne, som blev erstattet af mindre energikrævende kontinuerligt brændende ovne fra 1924. Hen mod slutningen af 1930’erne blev der lavet en stor ringovn. Man fyrede med træ og tørv i de ældste typer af ovnene og senere med brunkul og i mindre grad rigtige kul i den store ringovn. Der var meget giftig og ætsende støv i luften og arbejderne fik ofte næseblod. I 1960 overtog Vinther Christensen Sevel Kalkværk. Han begyndte at modernisere kalkgravningen. Hvor man tidligere havde brugt hakke, skovle og simple hejseværker, indførte han de mere effektive gravemaskiner. Men der gik kun ca. et år, så ophørte kalkværket og alt stod stille. Da mange folk udefra, troede at Sevel Kalkværk (også byen) lå tæt på Sevel, ændrede man selve bynavnet til Bjergby i 1960. Formentlig opkaldt efter ”æ bjerebak”, som den store bakke kaldtes.

Sevel Kalkværks Venner

Foreningen Sevel Kalkværks venner er oprettet i september 2011 og har til formål at sikre, bevare, vedligeholde og fremvise Sevel Kalkværk for interesserede. Foreningen har sikret sig midler til at restaurere de gamle potovne og etablere en formidling på stedet. Samtidig er den gamle ringovn blevet beskyttet med et tag for at forhindre dens nedbrydning. Foreningen består af frivillige.

Sammenhængen til Geopark Vestjylland

Sevel Kalkværks venner og Geopark Vestjylland har indgået en samarbejdsaftale og har bl.a. i forbindelse med geologiens dage lavet formidling på stedet. Sevel Kalkværk synliggøres som et af geoparkens formidlingssteder.