Flyvepladsens historie
Få dage efter Danmarks besættelse i april 1940 meddelte tyskerne de lokale danske myndigheder, at der skulle anlægges flyveplads på et ca. 600 ha. stort område syd for Rom kirke. Arbejdet begyndte allerede samme år med svært entreprenørmateriel bragt op fra Tyskland og tog i 1941 form. Der kom 2 kæmpemæssige græslandingsbaner, masser af betonrullebaner, depoter, skydebane, barakker, garager, 24 camouflerede felthangarer skjult bag høje jordvolde, ammunitions- og benzindepoter, antiluftskyts m.v. De 43 stk. betonbunkere blev først bygget i årene 1943-44. Flyvepladsen fungerede kun som reserveflyveplads, idet der i 1942 blev anlagt den noget større flyveplads ved Grove, – i dag kendt som Karup flyveplads. Antageligt har der været stationeret op mod 250 mand fra det tyske Luftwaffe på selve Flyvepladsen i Rom. I perioden 1943-45 blev Flyvepladsen hovedsageligt benyttet som reserve- og mellem-landingsplads.
Flyvepladsen havde normalt et døgnberedskab på tre fly. Enkelte gange var der i kortere perioder stationeret flere Messerschmitt jagere af typen Bf-109 1-motores og Bf-110 2-motores. Desuden var der flere rekognosceringsfly af typen Fieseler Storch. I februar 1942 var der over 30 tomotorers Bf-110 Messerschmitt stationeret i Rom. Under ledelse af Jagdfliger-Abschnittsführer for Skagerrak Wolfgang Falck ydede jagerflyene lommeslagskibet Admiral von Scheer og krydseren Prinz Eugen luftrekognoscering og beskyttelse fra flyvepladsen i Rom, da de 2 panserskibe var undervejs fra Wilhelmshaven til Norge. Efter krigens afslutning blev området brugt som flygtningelejr fordelt på to områder: Rom I. dækkede et areal på ca. 50 ha og Rom II. et areal på ca. 22 ha. I sommeren 1946 var der knap 9.000 flygtninge i de to Rom lejre, overvejende kvinder, børn og gamle mænd fortrinsvis fra det tidligere Østpreussen. Til sammenligning var der ca. 4.000 indbyggere i Lemvig by.
