Klosterhede - Kronhede

Klosterheden

Foto: Søren Raarup

Klosterheden er det almindelige fælles navn for både Klosterheden og Kronheden Plantager, der har et samlet areal på 6.400 ha, hvilket udgør det tredje største sammenhængende skovområde i Danmark. 

Området er rigt på fortidsminder og bidrager til historien om, hvordan planter er indvandret til Vestjylland fra den sidste istid til i dag. Samtidig bidrager Klosterheden til viden om udviklingen i dyrelivet og har den helt særlige fortælling om genudsætningen af bæver i Danmark.

Klosterheden fra oven

Foto:Lemvig.eu

Historien

Klosterheden ligger på hedesletten lige syd for isens hovedopholdslinje (se også Geosite nr. 20). Rester af smeltevandsfloderne er stadig meget tydelige elementer i landskabet. Fra omkring 11.700 år før Kristi fødsel begyndte lav vegetation med urter og buske at indvandre og dække landskabet, og gav efterfølgende plads for træer. De første jægere og samlere dukkede også op i deres jagt på bl.a. urokser, elge, vilde heste samt rå- og kronvildt. Klosterheden er i dag stadig levested for en stor bestand af kronvildt på anslået mere end 400 dyr. Fra ca. 4.000 år før Kristi fødsel begyndte den første opdyrkning af jorden at finde sted, og skoven måtte gradvist vige for marker. Områder foran isens hovedopholdslinje var især egnet til dyrkning med datidens primitive redskaber, og de mere end 50 gravhøje fra Bronzealderen, som findes i Klosterheden, vidner om, at området har været beboet fra tidlig tid. Et resultat af opdyrkningen var dog, at jorden blev udpint og heden bredte sig over meget store områder.

Udgravning v/ Gudum Kloster

Foto:Holstebro Museum

I Middelalderen tilhørte jorden Kongen og Gudum Kloster – heraf kommer stednavnene Kronheden og Klosterheden – men efter Reformationen overtog staten ejendomsretten over al jorden. I perioden frem til slutningen af 1800-tallet blev området især brugt til græsning og ekstensivt landbrug, men fra 1874 og fremefter stod staten for en omfattende tilplantning. I 1896 var der således plantet 6.173 ha skov og bestandene af hjortevildt og en række andre arter voksede. Hede blev efterhånden en truet naturtype i Danmark og i 1960’erne var der kun 250 ha hede tilbage i Klosterheden. Det ændrede sig dog, da der den 17. juni 1968 udbrød brand i plantagen og et nye hedeareal på 250 ha blev skabt.

Klosterheden - formidling

Foto:Henrik Winther Krogh

Natura2000 område nr. 224 - Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage

Natura2000 området består af i alt 563 ha, hvoraf 82%, der ligger i den centrale del af Klosterheden, er ejet af staten. Udpegningen af området er sket på baggrund af forekomsten af 16 vigtige habitat-typer, hvoraf tør hede og vandløb er de mest dominerende. Odder og bæk-lampret findes i området og er også en del af udpegningsgrundlaget. Natura2000 området forvaltes i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Lemvig Kommune og private lodsejere, og omfatter rydning af uønsket vegetation, fjernelse af invasive arter, græsning og forbedring af hydrologien.

Klosterheden - bævere

Foto:Henrik Winther Krogh

Genindførelse af bævere

Bæveren er en naturligt hjemmehørende art i Danmark men den blev udryddet ved jagt i jernalderen. Dette blev der ændret på i 1999, da 6 bæver-familier med i alt 18 bævere blev sat ud. I 2015 var bestanden vokset til 213 bævere, som har spredt sig til et omfattende område. En af de væsentlige begrundelser for at genindføre bæver har været artens evne til at bidrage til at skabe ændringer i landskabet og bidrage til større bio-diversitet.

Milesten i Klosterheden

Foto:Holstebro Museum

Rømer’s milesten

Et særligt træk ved Klosterheden er de gamle milesten langs den centrale vej gennem plantagen, der passende bærer navnet Gammel Landevej. Vejen er formentlig blevet bygget under krigene i 1600-tallet, hvor de blev brugt af svenske og tyske tropper. I perioden fra 1691 til 1697 blev den danske videnskabsmand Ole Rømer ansat til opmåle det danske vejnet. Ole Rømer, der også var kendt for at være den første, der målte lysets hastighed, opfandt en særlig opmålingsvogn, en såkaldt hodometer, og opsatte milepæle for hver kvarte mil, hvoraf flere er bevaret i plantagen.

Samarbejde med Geopark Vestjylland

Naturstyrelsen og dermed Miljøministeriet er en meget væsentlig lodsejer og samarbejdspartner i udviklingen af Geopark Vestjylland. Den lokale skovrider har været medlem af geoparkens styregruppe fra starten. I Klosterheden Plantage og på flere andre af Naturstyrelsens øvrige arealer er der anlagt rekreative stier og friluftsfaciliteter, hvor der tilbydes både guidede og u-guidede naturoplevelser. Blandt de mange populære guidede ture er bæver- og kronvildtsafarier.