Flyvholm Redningsstation

N34 Flyvholm Redningsstation

Foto: Lemvig-Thyborøn Turistforening

Det undersøiske landskab langs Vestkysten – den såkaldte ”Jernkyst” - har gennem tiderne været tæt forbundet med dramatiske skibsforlis.

En del af historien handler også om den store indsats, der blev gjort for at redde besætningerne på de strandede skibe. Flyvholm redningsstation var starten på det danske redningsvæsen.

Oprettelsen af redningsvæsenet

I 1847 strandede det store engelske skib Vertumnus på vestkysten nær Harboøre. Strandingskommissionær C. B. Claudi overtalte lokale fiskere til at sejle ud til skibet for at redde besætningen, og han tog selv med. Det lykkedes dem dog kun at redde nogle få søfolk. Claudi tog herefter initiativ til at oprette et redningsvæsen med inspiration fra England. De første to redningsstationer blev taget i brug allerede i 1847 ved Tuskær nær Fjaltring og ved Flyvholm nær Harboøre. Claudi fik skabt yderligere interesse for sagen og i 1852 blev Redningsvæsenet oprettet som en landsdækkende statslig institution med Claudi i spidsen frem til 1869 efterfulgt af konsul A. Andersen frem til 1909. I hele denne periode var hovedkontoret placeret i Lemvig. Kontoret flyttede sidenhen til Skagen og senere til København.

Redningsstation på Jernkysten

Der var god brug Flyvholm Redningsstation og de andre stationer langs "Jernkysten", som man kaldte den jyske vestkyst i lodsbøgerne. Redningsstationens beskedne bygning med de korslagte Dannebrogsflag på den grønmalede port ligger lige inden for havdiget mellem Langerhuse og Vrist. Den er ikke længere i brug, men inde i bygningen kan man se den store ro-redningsbåd med de lange årer og andet materiel. Båden var sidst i brug ved en øvelse i 1968. Mandskabet fra Flyvholm Redningsstation var med til at redde over 700 mennesker fra druknedøden, ofte med en indsats der bragte deres eget liv i fare. I dag er de små redningsstationer gjort overflødige af forbedrede navigationsmetoder og større maskinkraft.

Forlis

Skibsforlis har altid været en tilbagevendende begivenhed på den jyske Vestkyst og dermed en del af livet på Lemvig-egnen. I Danske Lods fra 1866 står der om Vestkysten at: ”Denne Kyst er en Jernkyst, uden havne og tilflugtssteder, hvilken Skibe derfor i Almindelighed bør undgå med alle Vinde, der ei blæse fra Land.” Havet er barskt i stormvejr og blev et skib ført med strømmen ind mod land, kunne den sandfyldte brænding slå det til vrag på ingen tid. Søfolkenes overlevelse afhang derfor af beboerne på kysten. Alene i årene 1850-1925 strandede 3.608 skibe på den danske vestkyst, hvoraf de 2.111 totalforliste.

Formidling

Flyvholm Redningsstation er et vigtigt formidlingssted for både redningsvæsenet og begrebet ”Jernkysten”. Med afsæt i Flyvholm Redningsstation og gennem App'en 'Jernkysten' gøres strandingshistorien tilgængelig ude på kysten mellem Thyborøn og Thorsminde. Centralt er havets umådelige kræfter og de søfolk, fiskere og redningsfolk, som i århundreder har været underlagt de særlige strøm- og vindforhold, som hersker netop her. Skibsforlis er også den centrale formidling på Strandingsmuseet St. George i Thorsminde og på Kystcenteret i Thyborøn.