Klosterheden

Istidslandskabet

Foto: Lemvig.eu

Hovedopholdslinjen fra den seneste istid skærer sig gennem Geopark Vestjylland og har efterladt sig spor, som udgør Danmarks mest markante landskabslinje

Det er disse spor, som Geoparken trækker op og gør synlige. Geoparkens grundfortælling om fortiden er fortællingen om Weichsel Istiden, som er den seneste i rækken af istider: Weichsel Istiden begyndte for omkring 115.000 år siden, hvor isen nordfra bredte sig sydpå. Omkring 22.000 år før vores tidsregning nåede isen fra både nord og øst til det område, som vi i dag benævner som Geopark Vestjylland.

Her blev isens fremstød fra både nord og øst bremset af et varmere klima, som betød, at isen langs en bred front smeltede lige så hurtigt, som den blev presset frem. Den front kender vi i dag som hovedopholdslinjen. Hovedopholdslinjen strakte sig fra Bovbjerg i vest til Karup Å i øst og er et af de mest markante landskabselementer i Danmark. Mens isen rejste sig mod nord og øst, var landet isfrit mod vest og syd.

De store mængder smeltevand fra iskanten frembragte flettede flodløb og efterlod sig store mængder af sten, grus, sand og ler. De tungeste materialer blev liggende tættest på iskanten, de lettere  materialer skyllede længere væk. På det tidspunkt var det nuværende Danmark landfast med det nuværende England. Det isfri område var koldt og uden meget andet liv end lave planter og lyngarter. Rundt om i det åbne landskab ragede de såkaldte bakkeøer fra forrige istid op. Omkring 20.000 år før vores tidsregning begyndte isen at trække sig tilbage. Nye kuldeperioder kom til, og isen rykkede sig igen fremad.

Tilbagetrækninger og nye fremstød over et par tusinde år efterlod sig spor, som er tydelige i landskabet den dag i dag. Efter en periode hvor isen rykkede frem og tilbage, var det nu blevet så varmt, at isen helt forsvandt for omkring 11.000 år siden. Buske og træer kom til, og i løbet af nogle tusinde år var hele området dækket af tæt og varieret løvskov, som strakte sig helt til England.

Omkring 9.000 år før vores tidsregning kom de første jægere og fiskere på visit i området sydfra. Dels for at fiske, dels for at jage bl.a. mammutter. På grund af isens afsmeltning steg havet fortsat og først 5.000 år før vores tidsregning var Nordsøen skabt med en kystlinje nogenlunde, som vi kender den i dag. Dog lå kysten flere kilometer længere mod vest end i dag. På det tidspunkt var havet steget med omkring 120 meter i forhold til perioden under istiden.

Der er stadig fiskere i Nordsøen, som får horn fra urokser i deres garn. Geoparken formidler viden om istiden og fascination af naturens enorme kræfter, som vi stadig ser tydelige spor efter i dag.