GeoparkVestjylland

18 B - Spillested

Vi vil gerne skabe minder fra udkanten – vi vil gerne lave larm for vores dejlige egn og vise at kultur ikke er geografisk bestemt. Livemusik og oplevelser lever overalt!

18 B afholder intimkoncerter med Danmarks bedste musikere. Vi er stemningsnørder og elsker at give vores gæster mere end de forventer. Vi hylder musikken, men også øjeblikket og lægger altid op til at publikum som musiker vover at være tilstede. Det sammenspil skaber de smukkeste koncerter og vi tør næsten af garantere smålykke for en aften. 

Vi har koncerter hele året rundt. Om sommeren sniger vi os udenfor 18b til ”18b går ud”. Vi har siden efteråret 2018 haft besøg af Steffen Brandt, Niels Hausgaard, Signe Svendsen, Mads Langer, Tim Christensen, Annika Aakjær, Lis Sørensen, Allan Olsen, Karl William og mange flere. Vi vil gerne lokke dig vestpå, hvis ikke andet så for en aften.

Alle koncerterne foregår inde eller udenfor 18b, som før var den lokale brugsen. Nu er vi et kultursted med overnatninger, kreative workshop for voksne og børn og hvad end vi ellers finder på. 

Programmet kan du finde på 18 B's hjemmeside og billetterne fanges på 6140 5642.

Hos 18b i Harboøre finder du desuden et kreaværksted, overnatning i smukke containere og et konferencested.