GeoparkVestjylland

18 B - Privat overnatning

Du starter bilen, kører lidt, siger små-undrende til din sidemakker på turen: “Kan det passe, at vi skal så langt ud?” Og så kører du endnu længere vestpå. 

På Hygumbakke, 5 km fra Harboøre, opdager du pludseligt, hvorfor nogen kan finde på at bo så langt væk fra storbyen. Du ser Vesterhavet, fladt og forblæst landskab, og du kan allerede fornemme ro. Når GPS’en endelig kalder 18b, så møder du mig (eller en sød besked fra mig) og ser fire containere, der troner underligt, men smukt ud imod vind og natur. Sengene er redt, og fra nu af kan du få ro på. 

Egentlig kan du godt blive indenfor i de fine kulisser resten af weekenden, spurte de 20 meter over i 18b ind imellem, men ellers se det hele i læ indenfor. Men du skal ud på et tidspunkt, ud og mærke hvordan det blæser herude. Du skal op og hilse på havet. Og hvis du er heldig, så er der klar himmel om aftnen/natten, og du kan ligge indenfor i containeren og kigge op på den vildeste stjernehimmel. 

18b er en kombination af meget fint, deriblandt to smukke containerhuse. Så hvis du er til noget unikt, noget forblæst, noget gennemført og dage i ro med smukke kulisser, så er 18b stedet for dig. Hele herligheden er beliggende i Harboøre, en lille dog skøn by, 2 km fra Vesterhavet.

 

Alt det praktiske:

Husene er to skibscontainere stablet ovenpå hinanden. Containerhusene indeholder soveværelse med dobbeltseng i stueetagen. En sofa, der fungerer som 2 sengepladser på første sal. I alt 4 sengepladser i alt. 

Rummene hænger sammen og der er åbent op til første sal. Bemærk at trappen til første sal er en hemsetrappe og derfor ikke egnet til gangbesvæarede.

Stueetagen er indrettet med et bord med 2 siddepladser. På første sal har du en smuk udsigt til et forblæst, fladt og smuk stykke vestjysk natur.

Badeværelse, køkken, spisebord og en stor stue finder du i ”18b hovedbygningen” 20 meter fra containerhusene. Disse faciliteter skal du dele med gæster i den anden container.

Rengøring og sengelinned er inkluderet i prisen.

 

Hos 18b i Harboøre er desuden kreaværksted, spillested og konferencested.