Geopark Vestjylland

Velkommen til Geopark Vestjyllands officielle hjemmeside. Her finder du inspiration til oplevelser, der kan gøre dig klogere på hvordan is, vind og vand har skabt et fascinerende landskab, der har dannnet grundlag for menneskers liv i de sidste 9.000 år. Geoparken rummer mange fortællinger om områdets geologi, kulturhistorie og natur – kort sagt NATUR OG MENNESKER I BEVÆGELSE. Og netop bevægelse er der mange muligheder for, hvad enten du er til fods, på cykel, i bil, til hest eller til havs eller du er på udkig efter en spændende madoplevelse med lokale fødevarer. På hjemmesiden finder du inspiration til mange forskellige aktiviteter, og du får et indblik i de mange spændende initiativer som et stort antal frivillige kræfter tager del i.

Geoparken omfatter Lemvig, Holstebro og Struer kommuner samt spændende landskaber under vandets overflade i dele af Limfjorden og Nordsøen ud til Jyske Rev. Geoparken har søgt om at blive UNESCO Global Geopark, og du kan også finde mere information om UNESCO og hele det verdensomspændende netværk af geoparker her på siden. Geoparken arbejder for en lokal forankring og er med til at give en ny identitet for området baseret på urgamle fortællinger, som formidles gennem en række samarbejdspartnere, aktører og frivillige.

Kort over Geopark Vestjylland til forsiden

Logoer