Sct. Jørgen og Dragen

Med inspiration fra Holstebro våbenskjold har Sten Lykke Madsen kreeret dette smukke springvand.  

Sankt Jørgen og Dragen er fremstillet i Stentøj af Bing og Grøndahl-keramikeren Steen Lykke Madsen, og springvandsfiguren er prydet med motivet fra Holstebros byvåben - Sankt Jørgen og Dragen - i tre forskellige versioner. Skulpturen, som er 2,80 m høj og 2 m bred, er holdt i afdæmpede pastelfarver.

Kunstværket var en gave fra det daværende Holstebro Bank, som siden blev overtaget af Jyske Bank i anledningen af bankens 100 års jubilæum. Prisen var kr. 700.000. Kunstværket kom til i 1986.

Tag med på en gratis guidet byrundtur til kunsten i Holstebro bymidte om onsdagen i juli og august.