Nørre Vosborg - Lokale Specialiteter

Under dit eventyrlige ophold på Hotel Nørre Vosborg med lækker mad, kulturelle arrangementer, musik, teater og kunst bør du ikke snyde dig selv for et besøg i receptionens hyggelige lille gavebutik.

Udover en masse gode oplevelser i de smukke historiske rammer og flotte natur kan du også finde den helt rigtige souvenir eller gave at tage med hjem: Nørre Vosborgs egen snaps, kaffe, te, lækre marmelader og honning. Desuden er der et stort udvalg af varer fra lokale producenter for eksempel hornvareprodukter, glaspynt og smykker. Alle gaver pakkes fint ind eller samles i en flot kurv.

I receptionen finder man desuden en touchskærm med turistattraktioner, overnatningsmuligheder, kort mm. over Holstebro Kommune.

Området omkring Nørre Vosborg byder på et væld af aktiviteter for eksempel vandreture, fiskeri og golf. Den nærliggende Naturpark Nissum Fjord og nogle af de omkringliggende områder er et beskyttet vildtreservatet med mange unikke planter og dyr.