Nattergale og hovedløse heste

Foto: Holstebro Turistbureau
Aktiviteter
Turforslag
Adresse

Borbjerg Møllevej 3

7500 Holstebro

Kontakt

Telefon:9611 7080

Lige udenfor Borbjerg ligger Borbjerg Møllesø. Naturstien rundt om søen byder på en række gode oplevelser.

Området langs stien består af både sumpet mose og høje træbevoksede skrænter. På turen kommer du i hver sin ende af søen forbi Borbjerg Kirkeog Borbjerg Mølle.

Borbjerg Kirke blev bygget omkring 1150 og rummer i sig selv mange hundrede års interessant historie. I 1920 stiftede sognets beboere interessentskabet ”Borbjerg Kirkebakke” for netop at bevare Kirkebakken, som naturstien krydser. På Kirkebakken står en stor genforeningssten til minde om genforeningen med Sønderjylland.

Borbjerg Mølle blev bygget i 1408. Møllen hørte under forskellige herregårde, indtil den i 1803 blev købt fri af fæste. I 1931 blev stedet omdannet til traktørsted, og den dag i dag fungerer Borbjerg Mølle som kro med restaurant og kursusaktiviteter.

Turen rundt om søen er god for fugleinteresserede, idet næsten alle rørskovens fuglearter er repræsenteret i bæltet med rør- og kratbevoksning. I juni kan du høre nattergalen i området.

På søen er der svaner, som svømmer majestætisk af sted, og ikke sjældent skræmmes en fiskehejre op, når den går på det lave vand og spejder efter fisk. Du kan sejle i kano, fange fisk eller tage en tur i en lille robåd på søen. På kroens arealer finder du også emuer, æsler, lamaer og næsebjørne.

Syd for Trabjergvej, hvor stien drejer væk fra asfaltvejen, ligger ”Helmuskrogen”. Ifølge sagnet stiger en hovedløs hest op af sumpen ved midnat.

Rød rute på kortet. Turen er 2 km.

Find inspiration til flere vandreture her.

 

 

Adresse

Borbjerg Møllevej 3

7500 Holstebro

Facilities

Vandreture

Selvguidede ture

For hele familien

Naturoplevelser

Kultur og historie

Fred og fordybelse  

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordvestkysten, Holstebro