Kvinde på Kærre - Maren å æ woun

Kultur i midtbyen og natur langs Storå

Foto: Holstebro Kommune
Aktiviteter
Turforslag
Adresse

Enghaven 1

7500 Holstebro

Kontakt

Telefon:9611 7080

Gå fra Enghaven via Horsstræde og Asylgade til Kjeld Digesmeds Sti. Kryds Vesterbrogade, og følg Engvej til Storåstien. Storå er med sine 104 km Danmarks næstlængste å. Storå udspringer ved Ikast og løber ud i Nissum Fjord.

Følg Storå forbi Vængerne, og gå herefter over Frøjkvej til Frøjk Parksti og videre gennem Frøjk Parken til Thorsvej og søerne ved Vølundsvej.

Gå ad Vølundsvej til Sortestien og videre til Biblioteksstien. Her ligger Sysselting, opført som alderdomshjem i 1912. I 1980’erne blev Sysselting bosted for psykisk udviklingshæmmede og har siden 2009 været vandrehjem.

Fortsæt under Bisgårdsgade ad Sct. Jørgens Bakke til Rådhusstræde med Det Gamle Rådhus, der er opført 1846. I dag er bygningen fredet. Foran Det Gamle Rådhus står skulpturen ”Kvinde på Kærre” skabt af Alberto Giacometti i 1942. Skulpturen, der er støbt i bronze i 1963, hedder i folkemunde ”Maren å æ Woun”. Holstebro Kommune købte under stor mediebevågenhed skulpturen i 1966 for 210.000 kr. I 2008 blev den vurderet til over 100 millioner kr.

Over for Det Gamle Rådhus ligger Hotel Schaumburg, der er et af Danmarks gamle købstadshoteller, opført i 1852. Gå herfra gennem Nørregade og videre gennem smøgen til Enghaven. 

Grøn rute på kortet. Turen er 10 km.

Find inspiration til flere vandreture her.

 

 

 

Adresse

Enghaven 1

7500 Holstebro

Facilities

Vandreture

For hele familien

Naturoplevelser

Selvguidede ture

Kultur og historie

Fred og fordybelse  

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordvestkysten, Holstebro