Oddesund Helhedsplan

Oddesund Netværket - Helhedsplan Oddesund

Formål

Oddesund-netværket er en gruppe af forskellige borgere der alle har en interesse i at få fornyet området omkring Oddesund nord. Den frivillige gruppe består af repræsentanter fra forskellige foreninger i området samt et par erhvervsinteresser, der har fælles interesse i helhedsplanen. Helhedsplanen har været mere langvarig at få gennemført, end først antaget. De frivillige arbejder nu på at få gang i noget sommeraktivitet, som kan udnytte området, ind til det store projekt kommer i gang.

Oddesund Netværket og Geopark Vestjylland

Der er startet et projekt om at opsætte en informationstavle ved områdets cafeteria, for at fortælle om planerne i Helhedsplanen, her kan også indgå en fortælling om Geopark Vestjylland. I forbindelse med Geologiens Uge, er der interesse for at lave noget omkring sundet og fortælle om vandets magt. Nogle frivillige har startet et projekt om at vise kortfilm med et kunstnerisk eller dokumentarisk indhold i områdets gamle bunkers.

Der er en aftale om at Geopark Vestjylland skal hjælpe med at løfte opgaven med Helhedsplanen for Oddesund, specielt i forhold til den del der omhandler et formidlingsfyrtårn. Der er et tale om et naturligt samarbejde, da Geopark Vestjylland er en del af Struer Kommune.

Se Oddesund Nords hjemmeside her...

Del denne side