Nørre Nissum Borgerforening

Nørre Nissum Borgerforening

Formål

Nr. Nissum Borgerforening er Nr. Nissums kontakt til Lemvig Kommune indenfor bl.a. områdefornyelse. Foreningen står desuden for en række tiltag i lokalområdet. Nørre Nissum borgerforening er meget aktiv og har påtaget sig et stort ansvar for byens overlevelse. Aktiviteten i byen bærer klart præg af at de mange skoler i og omkring byen.

Nørre Nissum Borgerforening og Geopark Vestjylland

Nørre Nissum Borgerforening ønsker at samarbejdet med Geopark Vestjylland kan løfte materialet om deres ruter og hjælpe til et gennemgående kvalitetsløft af stier og materialer.

Foreningen står bag fire stiforløb i området. Der arbejdes på at få opgraderet ruterne og måske få dem indviet som en kløver rute. Det skal afklares, hvorvidt hjerterute samt spor i landskabet ved Høgsgaard/Gejlgårdbakke, må mærkes som geopark ruter. Der arbejdes for bedre toilet forhold i forbindelse med grønne områder samt stierne.

De ønsker i øvrigt fortsat at kunne tjene penge ved at afholde guidede ture for virksomheder og foreninger, også i geopark regi. De tilbyder gerne guidede ture i området, specielt har de en interesse i naturen og agerhøns.

Der er mulighed for informationsskilte i byen. Foreningen står for naturpleje og vedligeholdelse af Legeplads Æblehave, Hanssons Mose, Byskov Mose bålhytte, shelter og badebro ved Høgsgård Strand, fire stiforløb. inkl. en hjertesti og et spor i landskabet.

Eksempler på tiltag

  • Genbrugspladsen
  • Julebelysning
  • Lokalarkivet
  • Midtpunktet – Mødefaciliteter
  • Byfornyelse
  • Anlæggelse og vedligeholdelse af hjertesti og et spor i landskabet.
  • Faciliteter ved Byskov Mose og Høgsgård strand mv.
  • Hvert år afholdes desuden flere arrangementer. Der er guidede ture i området f.eks. om agerhøns. Der arrangeres fællesspisning (Grise i mosen) mv. Men største naturmæssige fokus er dog på vedligehold af grønne områder.

Se Nørre Nissum Borgerforenings hjemmeside her...


·    

Del denne side