Naturrum Thyborøn

Naturrum Thyborøn

Ønsker man at gå en tur med leg og naturoplevelser kan man besøge NATURRUM THYBORØN.

I sydenden af Vesterhavsgade ved parkeringspladsen starter Naturrum Thyborøn. Følg skiltene rundt i området.

Der er en overdækket rasteplads med borde og bænke samt et toilet. Der er en legeplads som er beliggende ovenfor diget. Der er en udsigtsplatform hvorfra der er udsigt over Vesterhavet.

Her er også mulighed for at geocache i området.

Man kan også besøge en udgravet bunker, som kan benyttes til overnatning. Fra området udgår to vandreture på henholdsvis 4 og 11 km. Fra cykelstien kan man gå ca. 100 m ned til bålpladsen som ligger skjult ind til venstre. I forbindelse med anlæggelsen af Naturrum Thyborøn er der også lavet et fugleskjul på Harboøre Tange. Man kan cykle eller tage bilen de 5 km og nyde fuglelivet i området.

Del denne side