Døeshøjene

N1d Oldtidsvejen, Døeshøjene

I Holstebros vestlige udkant ligger Døeshøjene, der her fremstår som markante elementer i landskabet, hvor der inden for et forholdsvist lille område ligger hele 27 fredede gravhøje samt 12 overpløjede gravhøje.

De mest markante høje er den over 100 m langehøj, Langemette, samt den store høj med det flade plateau, Bredhøj.

Et sagn fortæller om bjergmanden, som bor i Langemette: Han er gode venner med en bjergmand i en anden høj. De kaster stænger af guld til hinanden, og guldet kan blive dit, hvis du kaster et stykke stål over guldet, mens det flyver i luften.

Bredhøj er blevet udgravet. Den 16. juli 1885 så museumsassistent Henry Petersen, hvordan det flød ud med vand, da bønder gravede i den store høj. De stødte på velbevaret tømmer, og Henry Petersen skrev derfor til Det kgl. Oldnordiske Museum - det nuværende Nationalmuseum for at få tilladelse til at grave videre.

I højen fandt man fire grave fra ældre bronzealder (1700-1100 f.kr.). Der var både en egekistegrav og en plankesat kammergrav i højen. Egekisten indeholdt en dolk og et uldbælte, der nu findes på Nationalmuseet, mens plankekisten indeholdt tekstiler, hornkam, trækar, drikkehorn samt en dolk og en bronzeøkse.

Bredhøj er den eneste af Døeshøjene, som er undersøgt arkæologisk. Højens karakteristiske flade top leder tankerne hen på religiøse ceremonier, som kan have fundet sted på højen; derfor kaldes sådan en høj også for en ”dansehøj”.

På stedet findes p-pladser og informationstavler, hvor formidlingen er en del af Kulturministeriets projekt ”Danmarks Oldtid i Landskabet” som det ligeledes er det ved Rammedige og hulvejene ved Kjærgårdsmølle.

Del denne side