Mølgaard Ridecenter

Mølgaard Ridecenter

Du kan opleve landskabet i Geopark Vestjylland til hest i Klosterheden plantage.

Mølgaard Ridecenter ved Lena Dalsgaard i Fabjerg tilbyder guidede rideture i Klosterhede skoven.

Der er ridestier som går gennem dale og hede, langs søer og i nåleskov og løvskov. Der holder rådyr og krondyr til i skoven, og dem kan man være heldig at se undervejs.

En mulighed er en tre timers tur: ”Safari på Gudernes Heste” i Klosterheden Plantage med rideguide fra Mølgaard Ridecenter. Oplev skoven på meget tæt hold fra ryggen af en islandsk hest. Den islandske hest er en nordisk race, som er pålidelig og modig og som har et fantastisk sind. Derfor er den yderst velegnet for både børn og voksne samt ryttere med både megen og lidt rideerfaring.

Man kan deltage både om let øvet og mere øvet og børn skal helst være over 10 år. Turene forgår på islandske heste, som har et godt og roligt temperament.

Der en øvre vægtgrænse på 90-95 kg af hensyn til hestene. Der er plads til max 5-6 ryttere pr. tur. Husk praktisk tøj, gerne gummistøvler. Ridehjelme kan lånes.

Del denne side

Kontakt

Adresse
Fabjergkirkevej 90
Fabjerg
7620 Lemvig

Email
lena.dalsgaard.moelgaard@gmail.com

Telefon
+45
97836005
+45 24983869