Studedrift - Foto: Hjerl Hede

Frilandsmuseet Hjerl Hede

Frilandsmuseet Hjerl Hede giver mulighed for at opleve landlivet som for 150 år siden.

H.P. Hjerl Hansen (1870-1946), levede i en tid, hvor gamle håndværk og skikke blev overhalet af industrialiseringen. Den industrielle udvikling var i høj grad var medvirkende til, at han fik skabt en betydelig formue. Han var imidlertid interesseret i at bevare de gamle håndværkstraditioner og skikke, som han så som en væsentlig del af den danske kulturarv.

I 1930 flyttede han derfor Jyllands ældste bondegård, Vinkelgården, til Hjerl Hede, et stykke jysk hedeområde, han havde købt 20 år tidligere. Dermed lagde han grunden til det, der i dag er Frilandsmuseet Hjerl Hede. I 2014 blev Vinkelgården dateret til vinteren 1545-46, og er dermed Jyllands ældste bondegård.

Hjerl Hedes Frilandsmuseum drives nu af Hjerl Hede fonden. Levendegørelse var på programmet fra begyndelsen og museets store folkefest i 1932 var museumsverdenens første forsøg på at skabe liv i og omkring et frilandsmuseums gamle bygninger. 

Først var det husflid og håndværk i vore tipoldeforældres landsby, som gæsterne kunne opleve ved et besøg på Hjerl Hede som senere blev udvidet med andelsmejeriet, skov-og mosebrugsmuseet, landbageriet og håndværker-bygningerne til, så museumsgæsterne også kunne opleve mekaniseringens tid.

Del denne side