DN Lemvig

DN Lemvig

Formål

Danmarks Naturfredningsforening i Lemvig arbejder for, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med en rig og mangfoldig natur, et smukt og varieret landskab og et rent og sundt miljø. DN i Lemvig er en af Danmarks Naturfredningsforenings knap 100 afdelinger i Danmark, der koordinerer foreningens lokale arbejde i kommunerne. Arbejdet handler primært om at bevare og pleje den spændende natur. DN Lemvig vil dele begejstringen for naturen med alle ved at arrangere ture, aktiviteter og møder. Disse arrangementer sætter fokus på både de mange oplevelser som naturen kan tilbyde, og på de mange udfordringer, som bevarelse af naturen og miljø indebærer.

DN Lemvig og Geopark Vestjylland

Der er indgået en hensigtserklæring om samarbejde mellem DN Lemvig og Geopark Vestjylland. I dette samarbejde er det oplagt at hjælpe hinanden med at koordinere tiltag og arrangementer og være fælles om at løfte forskellige tiltag i relation til natur og miljø.

Der er mulighed for at indgå i et samarbejde om fælles publikationer omkring naturen og geologien i området. Det er også oplagt at samarbejde om formidlingen, da de frivillige her ofte har et indgående kendskab og interesse for den lokale natur. Da DN-Lemvig varetager vedligehold af stiforløb, er det også oplagt at indgå en samarbejde om, gradvist at få opdateret skiltningen langs stierne, så det geologiske og Geoparken fremgår af disse.

Det er på tale at have en fælles repræsentation i forbindelse med deltagelse ved lokale events, som f.eks. fødevarefestivaller og Lemvig Dyrskue. DN gør generelt et stort arbejde med at fortælle om naturen i Danmark, om naturbeskyttelse og at invitere folk med ud i naturen. Det er derfor et netværk som det er oplagt at samarbejde med ift. formidling og synliggørelse af natur og geologi.

DN Lemvig varetager vedligeholdelse af stier, markeringer og skiltning i forbindelse med Sødalen, Kabbel og Åmølle-fredningerne. Der er indledt et samarbejde om skiltningen omkring Lemvig Sødal

Eksempler på tiltag

  • Naturens Dag
  • Affaldsindsamling
  • Foredrag
  • Vandreture
  • Cykelture

 Se DN Lemvigs hjemmeside her...

Del denne side

Fremtidens natur i Lemvig