DN Holstebros bestyrelse

DN Holstebro

Formål

Danmarks Naturfredningsforening i Holstebro arbejder for, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med en rig og mangfoldig natur, et smukt og varieret landskab og et rent og sundt miljø. DN i Holstebro er en af Danmarks Naturfredningsforenings knap 100 afdelinger i Danmark, der koordinerer foreningens lokale arbejde i kommunerne. Arbejdet handler primært om at bevare og pleje den spændende natur. DN Holstebro vil dele begejstringen for naturen med alle ved at arrangere ture, aktiviteter og møder. Disse arrangementer sætter fokus på både de mange oplevelser som naturen kan tilbyde, og på de mange udfordringer, som bevarelse af naturen og miljø indebærer.

DN Holstebro og Geopark Vestjylland

Der er indgået en hensigtserklæring om samarbejde mellem DN Holstebro og Geopark Vestjylland. I dette samarbejde er det oplagt at hjælpe hinanden med at koordinere tiltag og arrangementer og være fælles om at løfte forskellige tiltag i relation til natur og miljø.

Det kan også være relevant at have en fælles repræsentation i forbindelse med deltagelse ved lokale events, som f.eks. fødevarefestivaller og Sevel Istidsvandring. Der arbejdes på at indgå i et samarbejde om fælles publikationer omkring naturen og geologien i området. Ligeledes arbejdes der henimod at samarbejde om formidlingen, da de frivillige her ofte har et indgående kendskab og interesse for den lokale natur.

DN gør generelt et stort arbejde med at fortælle om naturen i Danmark, om naturbeskyttelse og at invitere folk med ud i naturen. Det er derfor et netværk som det er oplagt at samarbejde med ift. formidling og synliggørelse af natur og geologi.

Eksempler på tiltag

  • Naturens Dag
  • Affaldsindsamling
  • Foredrag
  • Vandreture
  • Cykelture

Se foreningens hjemmeside

Del denne side