Frivillige på Bovbjerg Fyr

Bovbjerg Fyr

Bovbjerg Fyrs historiske bygninger danner rammen om et mødested, hvor man deler oplysning og oplevelser på tværs af grænser og skel mellem mennesker. Landskabet Bovbjerg er krydspunktet mellem to store akser – den jyske vestkyst og israndslinien fra sidste istid. I klinten kan man aflæse årtusinders landskabshistorie.

Det frivillige arbejde omkring Bovbjerg Fyr har til formål at sikre den offentlige adgang til Bovbjerg fyr, gøre de besøgende klogere på historierne om fyret og fremme oplevelser i den omkringliggende natur. Bovbjerg Fyr består formelt af en fond, et anpartsselskab og en støtteforening. Støtteforeningen har ca. 600 medlemmer, der er organiseret med pt. 9 udvalg med ansvar for hvert sit indsatsområde. De daglige opgave på fyret, der har mere end 50.000 gæster om året, løses af to ansatte og 130 frivillige.

Bovbjerg Fyr og Geopark Vestjylland har lavet en fælles interesse-erklæring med følgende indsatser:

At understøtte nye udstillinger i Fyrforstand (Fyrets museum)
Udvikling af oplevelses tilbud for lokale og turister
Et tværkulturelt arbejde inden for kultur, natur, kunst, teater, musik, naturvidenskab og litteratur
Oprettelse og forbedring af vandreruter med tilhørende faciliteter
Levende formidling af lokal historie og kultur
Uddannelse af og for lokale guider
Opsætning af geopark information
Formidlingstiltag i øvrigt, i form af materialer, undervisning, udstillinger, arrangementer mv.

Bovbjerg Fyr og Geopark Vestjylland indgår i et samarbejde hvor vi vil yde gensidig støtte og opbakning i fremtidige samarbejdsprojekter.

Se Bovbjerg Fyrs hjemmeside her...

Del denne side