Strandrensning på Venø - foto Jan Bendix

Beboerforeningen VenøBoen

Beboerforeningen VenøBoen blev stiftet i 1973 med det formål at varetage venøboernes indflydelse og medbestemmelse i beslutninger, der vedrører Venøs beståen som et levedygtigt helårssamfund. VenøBoen arbejder ud over at udvikle Venø som et velfungerende helårssamfund også med at skabe et aktivt børne-, familie- og fritidsliv, erhvervsudvikling, årlig strandrensning og turisme på øen mv. Foreningen har 150 medlemmer, hvoraf de 95 er fastboende på øen. Foreningen står for hjemmeside og en lang række aktiviteter og projekter.

VenøBoen og Geopark Vestjylland har lavet en fælles interesseerklæring, med ønske om at udvikle samarbejde om:

·         Udvikling af oplevelses tilbud for lokale og turister

·         Oprettelse og forbedring af vandreruter med tilhørende faciliteter

·         Levende formidling af lokal historie og ø kulturen

·         Uddannelse af og for lokale guider

·         Opsætning af geopark information

·         Formidlingstiltag i form af materialer, undervisning, udstillinger, arrangementer mv.

Beboerforeningen VenøBoen og Geopark Vestjylland vil desuden yde gensidig støtte og opbakning i fremtidige samarbejdsprojekter.

Se foreningens hjemmeside her...

Del denne side