Hjem Kalkmine

44 Hjerm Kalkgrav

Nedlagt kalkgrav og kalkmine.

Hjerm kalkgrav og -mine ligger i den sydlige udkant af stationsbyen Hjerm mellem Holstebro og Struer.

Kalkens overfladenære tilstedeværelse skyldes, ligesom ved lokaliteterne Odby Klint, Bjørndal Kalkgrav og Sevel Kalkgrav, eksistensen af en saltstruktur i undergrunden, der her har løftet danienkalken ca. 400 meter. Denne saltstruktur går under betegnelsen Vejrum saltstrukturen.

Der kendes til brydning af jordbrugskalk fra 1770, men brydningen og kalkbrænding tog først for alvor fat i sidste tredjedel af 1800-tallet. I 1893 byggedes en stor ringovn og man begyndte at bryde under jorden, så man også kunne producere om vinteren. Kalkbrændingen blev indstillet 1941 og brydning af jordbrugskalk stoppede 1957.

Kalkminen blev 1913 overtaget af Thise Mejeri, der siden har lagret økologisk ”grubeost”. Et problem ved indretningen af ostelager, nemlig flagermus, blev løst ved, at halvdelen af minen blev lukket af til flagermusene med egen udgang. Siden er bestanden af flagermus i øvrigt fordoblet.

Del denne side