Odby Klint - foto Hans Henriksen

42 Odby Klint

Kystklint med blottede kalk- og flintlag fra Danien og 3 istider.

Odby Klint er en åben kystklint på det sydvestlige Thyholm, hvor den udgør et modstandsdygtigt fremspring på udligningskysten langs Nissum Bredning. Det særegne ved Odby Klint er, at der her findes aflejringer fra 3 istider, Elster, Saale og Weichsel oven på den blottede, højtliggende Danienkalk. Lokaliteten er udpeget som værende af national geologisk interesse (NGI 73). Det er endvidere her påvist, at en gletsjerlobe har ændret retning omkring den højtliggende kalk.

Under den sydvestlige del af Thyholm findes en saltstruktur, Uglev Salthorsten. Salthorsten beskrives nærmere under sitet Bjørndal Kalkgrav. Kalken er ikke rig på fossiler, men der kan dog træffes forskellige stykker fra den bundlevende fauna samt sporfossiler i flinten. Fossilerne omtales nærmere under sitet Bjørndal Kalkgrav.

Del denne side