Mølgaard Ridecenter

Ridning i Geopark Vestjylland

Du kan opleve landskabet i Geopark Vestjylland til hest.

I Geopark Vestjylland kan du finde inspiration til rideture på kortet. Du kan leje en hest eller medbringe din egen og du kan booke en tur med en rutineret rideguide.

En mulighed er en tre timers tur: "Safari på Gudernes Heste" i Klosterheden Plantage med rideguide fra Mølgaard Ridecenter. Oplev skoven på meget tæt hold fra ryggen af en islandsk hest. Den islandske hest er en nordisk race, som er pålidelig og modig og som har et fantastisk sind. Derfor er den yderst velegnet for både børn og voksne samt ryttere med både megen og lidt rideerfaring.

Naturen rummer tunneldale, morænelandskab, skove og åbne vidder. Turene begynder hos Mølgaard Ridecenter i Fabjerg. Her kan du booke en fantastisk og personlig naturoplevelse på en 3 timers tur højt til hest.

Ønsker du en ridetur langs vesterhavet skal du kontakte Havhest, der i sommersæsonen holder til ved Harboøre Tange. Begyndere kan ride med på de korte ture. Tempoet sættes op alt efter, hvad hestene og du kan klare.

I Stråsø Plantage er ridning og kørsel med hestevogn generelt tilladt på veje, spor og brandlinier.

I Østre Plantage er der tre afmærkede ridestier. Fortsæt turen til Tvis Kloster og Tvis Mølle ved eller rundt omkring Vandkraftsøen. Eller tag turen gennem Søndre Plantage og Nybohøje Plantage til Vestre Plantage.

Mod vest i Husby Klitplantage finder du 16 km lange ridestier. Stierne er afmærket med ridestipiktogrammer suppleret med røde afmærkninger på træerne. Én af ruterne tager dig ned langs stranden ved Vesterhavet, hvor det er tilladt at ride (dog er ridning på stranden ikke tilladt 1. maj - 31. august fra 10.00 - 18.00). Husk at ridning i selve klitterne er forbudt. Når du rider på stranden, skal du ride i strandkanten. På stierne ved Spidsbjerg Strand og Græm Strand skal du trække hesten over klitterne.

Hos Vedersø Ridecenter kan du tage med på tur på ryggen af en Islandsk Hest.

I øst, ved Ejsing og Gjeddal Enge, finder du ligeledes ridestier i smukke omgivelser. En riderute starter ved Ejsing Skole og fortsætter til Gjeddal Enge. Ruten går gennem et kuperet og meget naturskønt område med bl.a. rørskov og eng.

I området mellem Borbjerg Møllesø og Handbjerg er der også mulighed for ferie på hesteryg. Hos Sønderbygaard kan både du og din hest overnatte. Via ridestierne kommer du bl.a. gennem tunneldale og ådale fra istiden, og du kan skimte Limfjorden fra bakketoppen ved Handbjerg Kirke.

Overnatning med hest

I Geopark Vestjylland er der følgende muligheder for overnatning på steder, hvor man må medbringe sin hest.

Christina Kjelsmark, Østergaardvej 7, 7830 Vinderup, www.gallerigaarden.dk, Email - cikuna@ciku... +45 9740 4802
+45 5121 3215 Vinderup, tlf. 51213215

Vinderup Høhotel v. Lars Balling, Vinderup, tlf. 27117744

Vinderup B&B tilbyder overnatning til personer og hest samt tilkøb af hø, vand og fold. Kontakt Lis Pilgaard, tlf. 21194691

Hos Stald NorDen ved Vinderup kan du få opstaldet din hest, mens du er på ferie i området. Kontakt Marita Aune, tlf. 22514165

På Herregården Rysensteen kan du medbringe egen hest på deres B&B.

Hos bl.a. Fjand Camping har du mulighed for at kombinere en rideferie med camping. Pladsen råder over fem folde, hvoraf to er med læskur. Du skal selv medbringe hest.

Mølgaard Hestehotel
Adresse
Hegnsgaardvej 10, 7620 Lemvig E-mail elsebeth@he...
Mobiltelefon +45 29451544

Del denne side