Bævertur med Naturskolen Kjærgaardsmølle

Information til pressen

Velkommen til Geopark Vestjyllands hjemmeside. Her finder du informationer og fotos til formidling om Geopark Vestjylland.

Information til pressen
Geopark Vestjylland ønsker et godt samarbejde med pressen og bidrager gerne til artikler og interviews. Nedenfor har vi gengivet en række nøgleoplysninger om geoparken, som frit kan citeres. Endvidere har geoparken et stort billedarkiv i samarbejde med Skyfish – billedarkivet kan tilgås her.

Geoparken i tal
Geoparken omfatter Lemvig, Struer og Holstebro kommuner med et samlet areal på 1548 km2  - hertil kommer en del af Nordsøen ud til Jyske Rev og dele af den vestlige Limfjord. Der er en samlet befolkning på 99.534 i 2015 (Kilde: Statistikbanken).

Administration
Geoparken er etableret af Lemvig, Struer og Holstebro kommuner i fællesskab i 2015. Den ledes af en styregruppe med deltagere fra kommunerne, turistorganisationerne, Naturstyrelsen, Dansk Kyst og Naturturisme og Danmarks Naturfredningsforening. Der er etableret et geoparksekretariat under ledelse af Thomas Holst Christensen.

Frivillige
Geoparken er startet på initiativ af John Clausen fra Danmarks Naturfredningsforening. Der er desuden tilknyttet flere frivillige og indgået samarbejdsaftaler med en lang række borgerforeninger og andre lokale organisationer.

UNESCO Global Geoparks
I 2000 startede 4 europæiske geoparker et netværk i Europa. UNESCO blev involveret i arbejdet med at udvikle samarbejdet, og allerede i 2004 blev organisationen Global Geoparks Network etableret med 17 europæiske og 8 kinesiske geoparker. I 2015 godkendte UNESCO oprettelsen af geoparkprogrammet som et nyt tiltag på linje med Man & Biosphere og Verdensarvs programmerne. Der er i 2016 120 geoparker fordelt på 33 lande. Her finder du mere om Unesco Global Geoparks.

Odsherred UNESCO Global Geopark er hidtil Danmarks eneste geopark optaget i UNESCO-programmet. Geopark Vestjylland søger om optagelse i november 2016 og kan tidligst forvente at være godkendt i foråret 2018.

Del denne side